Blog

Her den anden dag sorterede jeg i yngstemandens gamle skoleopgaver. En af dem handlede om at tegne, hvornår han var tryg, og hvornår han var utryg. Som I kan se på tegningen, handler tryghed for ham om at være sammen om dagen, mens han om natten kan blive utryg og ked af det ved at være alene.

Jeg elsker hans naive streg, og endnu højere elsker jeg hans ærlighed, fordi når vi er i stand til at mærke, hvornår vi er trygge og det modsatte - hvornår vi er utrygge, kan vi meget bedre tage ansvar for os selv. Det kan vi ved enten selv at skabe den tryghed, vi har brug for, eller vi kan bede om hjælp. Rumle spørger fx tit, om han må falde i søvn i min seng, for det gør ham tryg.

Det allervigtigste for mig, når jeg får en ny klient, er, at vi skaber en tryg boble sammen. For jeg tror på, at hvis en klient skal udvikle sig, kræver det ærlighed, og tryghed er for mig en forudsætning for det. Det har jeg også mærket på egen krop, når jeg selv har været i terapi. For hvis ikke jeg var tryg, ønskede jeg ikke at dele noget som helst med min terapeut, og så kom jeg ligesom ikke så meget videre 😊

Jeg har senere lært, at det i fagsprog hedder sikker eller usikker tilknytning og bestemmer, hvorvidt man som klient møder verden og andre mennesker med nysgerrighed, parathed til at eksperimentere og ucensureret fremfører sine behov og sårbarheder eller modsat: oplever ubehag ved at komme tæt på andre, er sensitiv over for muligheden for afvisning og tilbageholdende med at fremføre sine behov og sårbarheder.

For mig skaber det tryghed, at jeg kan mærke, at andre mennesker er autentiske, og der er overensstemmelse mellem deres ord og deres handlinger. Hvis det modsatte er tilfældet, bliver jeg let usikker og kan tvivle på mig selv og tro, at jeg måske har gjort noget forkert. Heldigvis er det noget, jeg med tiden er blevet meget bedre til at håndtere, og jeg bebrejder ikke længere mig selv, at jeg reagerer sådan, fordi i dag ved jeg, hvad det handler om og kan vælge at reagere mere hensigtsmæssigt og selvkærligt.

Hvornår er du mest tryg, og hvad gør du for at skabe tryghed for dig selv og andre? ❤️

"Hvordan elsker man egentlig sig selv?" Sådan spurgte en klient mig for nylig. Han syntes, det lød meget fornuftigt at elske sig selv, men han anede ikke, hvordan han konkret skulle handle på det, hvad han skulle gøre.

Jeg kender ikke én opskrift på selvkærlighed. Ligesom jeg kan elske og udtrykke kærlighed til mine børn på massevis af måder, øver jeg mig tilsvarende på at gøre det samme i forhold til mig selv. I dag har mit fokus fx været på at vise mig selv omsorg. Derfor har jeg bestilt massage og efterfølgende forkælet mig selv med en plejende hårmaske og en skøn muddermaske til ansigtet. Uhm, så luksuriøst og skønt det har været 😍

Udover det åbenlyse velvære i at få massage og pleje min krop med lækre produkter er der også en mere langsigtet fordel. Med mine handlinger "fortæller" jeg nemlig mig selv, at jeg er værd at drage omsorg for, at jeg er værd at forkæle, at jeg er værd at bruge tid og penge på, at JEG ER VÆRD AT ELSKE!

Nu er det jo ikke sikkert, at massage, hår- og hudpleje er topmålet af luksus og selvforkælelse for dig. Så tag dig gerne et øjeblik (eller længere) og mærk efter, hvordan du lader op. Hvad som giver dig overskud. Gad vide, hvad du vil bruge din tid på, hvis du blot har dig selv at tage hensyn til. Hvis du ikke skal sætte andres behov før dine egne. Er det at være alene? Hygge med andre? Læse en bog? Gå en tur? Tage i skoven? Til stranden?

Vi er alle forskellige og lader derfor op på forskellige måder. Måske har du som jeg flere forskellige måder at forkæle dig selv på. Når vi mærker vores behov og handler på dem fra et kærligt sted i os, udøver vi selvkærlighed. Samtidig sætter vi andre mennesker fri til at mærke deres behov og handle på dem ❤️❤️

Kender du det, at andre mennesker påvirker din energi?

Jeg er mester i at lade mig påvirke af andre. På den ene side er det godt, når jeg bruger min egenskab til at være empatisk og til at møde andre mennesker, hvor de er og være der for dem, hvis det er det, de har brug for. Men hvis jeg ikke er opmærksom på at blive i mig selv og handle fra mit hjerte - det sande sted i mig, kan jeg være en uovertruffen dramaqueen, som det kan være vanskeligt at være i stue med - ikke mindst for mig selv.

Hvis fx min kæreste en dag er irriteret over et eller andet, skal jeg være meget hurtigt ved havelågen over for mine egne følelser, og hvad der sker i mig, hvis ikke jeg ønsker at blive smittet af den negative energi. På en god dag kan jeg sætte mit eget ego til side og spørge, hvad han har brug for, men det kan også ske, at mine tanker hopper med på den negative spiral og siger: "Hvad i alverden er han så sur over? Det kan han da ikke være bekendt. Det har jeg bestemt ikke fortjent! Han er sgu da også bare 😵😡😤☠️" og meget mere fra samme uudholdelige skuffe. På nul komma dut kører møllen derudaf, og den dårlige stemning er pludselig afløst af højlydte skænderier og beskyldninger om hvem som sagde hvad og på hvilken måde. Og INGEN er villige til at rykke sig en tomme. Lyder det velkendt?

En dag her i ferien slog det mig: "Hvem er det egentlig, som er negativ her?" Det er muligt, jeg ikke strøg den første tændstik, men jeg skal love for, jeg lynhurtigt blev hende, som i stolt hævet martyrium fastholdt retten til bevidstløst at vælte brænde på bålet, mens mine tanker barnligt fastholdt, at det var ham, som startede...

Heldigvis smitter positiv energi også ❤️, så da jeg først kom i tanke om mit eget ansvar for situationen, kunne jeg mærke, at jeg dybest set meget hellere ville være gode venner og glade sammen, og pludselig blev det uendeligt ligegyldigt, hvem som havde sagt hvad. Hvis jeg ønskede god og positiv stemning, måtte jeg værsgo handle på det ❤️❤️ Her kom Gandhis ovenstående berømte citat mig til hjælp, og det blev meget lettere for mig at tage ansvar for, hvilken energi jeg helst ville sprede omkring mig.

Efter et besøg på Google erfarede jeg, at Gandhi vist aldrig har sagt præcis det citat, men i stedet skulle han have sagt: "If we could change ourselves, the tendencies in the world would also change. As a man changes his own nature, so does the attitude of the world change towards him. ... We need not wait to see what others do". Kartoffel kartoffel. Den vigtigste læring for mig er, at jeg skal tage ansvaret for den energi, jeg ønsker at omgive mig med. Hvis jeg ønsker en kærlig, positiv energi omkring mig, er det den måde, jeg skal møde andre mennesker på - også min kæreste, selvom han er irriteret en dag, måske endda netop, når han er irriteret 😍❤️

Tak, fordi du læser med 🙏

Jeg møder mange klienter, som er frustrerede, bekymrede og/eller stressede. De kommer ofte i terapi, stress coaching eller supervision, fordi de ikke kan finde hoved og hale i deres udfordringer alene.

Et af de mest virksomme redskaber, jeg præsenterer disse klienter for, er Nuets Kraft. Det at lære at være til stede i nuet, som det er, er fantastisk powerfuldt. Når vi hengiver os til nuet, sætter vi vores ubevidste tankestrøm på pause, og det giver energi. Energi til at mærke, energi til at være, energi til at elske det som er ❤️

Hvis vi ikke er bevidste om at tage kontrollen over vores tanker, er der risiko for, vi begynder at ruminere (ruge, gruble og bekymre os). Tit kører tankerne i ring over noget, som er sket i fortiden, fx hvad vi burde have sagt eller gjort, og det kan medføre depression. Andre gange bekymrer vi os om fremtiden, og hvordan det dog skal gå, og det kan medføre stress. Uanset om vi ærgrer os over fortiden eller bekymrer os om fremtiden, forhindrer vi os selv i at være til stede i nuet og nyde livet, som det er - lige nu.

Ved at praktisere meditation og mindfulness træner du at være til stede i nuet, og du bliver bevidst om, at dine tanker om fortiden og fremtiden bare er, hvad de er - nemlig tanker. Blot en mental forestilling om vores fortælling om virkeligheden, de ER ikke virkeligheden.

Det handler om at træne evnen til at lade gå på tilknytningen til disse tanker og ikke mindst følelserne, de medfører. Mere jordnært kan man også sige, vi træner vores pyt-muskel. Det handler altså ikke om at ændre vores tanker, det handler om at justere, hvordan vi forholder os til dem ❤️

Hvordan har din pyt-muskel det for tiden?

Hvis andre mennesker beder mig om noget, springer jeg til for at hjælpe. Jeg elsker at hjælpe, og jeg kan slet ikke lade være. At føle mig nyttig og gøre andre glade, det er da noget ved! Faktisk elsker jeg det så meget, at jeg har gjort det til min mission at hjælpe andre mennesker til at skabe øget livsglæde i deres liv ❤️

Samtidig gik jeg rundt og troede, at jeg selv var god til at bede om hjælp ...

Men denne sommer, hvor vi var på bilferie i Norge, oplevede vi pludselig, at vores bil gik i stykker. Motorlampen begyndte at lyse, og vi var på daværende tidspunkt på vej ned gennem Geirangerdalen (og der er dæleme højt ned!)

Nu ved jeg jo ikke, hvordan du har det med højder, men jeg er ikke ret vild med dem, og hårnålesving i bjergene er bestemt ikke på min top 10 over yndlingsoplevelser 😱🙈

Nå, bilen var ikke videre samarbejdsvillig, og hverken min kæreste eller jeg er specielt bilkyndige. Ungerne på bagsædet bød heller ikke ind med meget brugbart. Jeg måtte derfor bruge en livline og ringe til en ven: min far❤️ hjemme i Danmark. Han kunne så komme med gode råd og ikke mindst ringe videre til den familie, vi var på vej til, hvilket jeg ikke kunne overskue på daværende tidspunkt. For at gøre en lang historie kort endte vi med at få en masse hjælp til afhentning, transport, færgesejlads, kost og logi, lån af bil, moralsk støtte og meget meget mere. To gange talte vi endda i telefon med vores egen mekaniker, som var på ferie på Rhodos, da vi ringede og klagede vores nød.

Jeg er dybt taknemmelig for alle de mennesker, som virkelig støttede og hjalp, da vi havde mest brug for det. Samtidig følte jeg mig også sårbar og forlegen over at være til besvær, men hver gang jeg gav udtryk for det, blev jeg mødt med ord som: "Det er ingen ulejlighed, bare hyggeligt, glad for at kunne hjælpe, I er altid velkomne, det manglede da bare, osv, osv."

Så hvorfor er det så nemt at hjælpe andre, når det samtidig kan føles så svært at modtage hjælp?

Hvis man betragter situationen udefra, kunne man mene, at jeg med min utilpashed over at modtage hjælp fra andre berøver dem muligheden for at gøre noget godt for mig. Muligheden for, at de kan føle sig nyttige og få oplevelsen af at gøre mig glad ...

Det vil jeg straks lave om på. Måske skulle jeg bede om at få en kop formiddagste bragt her hen til sofaen, hvor jeg sidder og skriver 😍

Er der områder i dit liv, hvor du kan blive bedre til at bede om hjælp? 🙏🏼❤️

Vidste du, at det er dine tanker, som skaber din virkelighed? Det gør de, fordi vores hjerne er en meget magtfuld maskine, og de tanker, vi tænker, skaber de følelser, vi har. Vores følelser bestemmer, hvad vi gør, og ikke mindst i hvilken energi vi gør det. Så kort fortalt: en tanke skaber en følelse, som skaber en handling, som skaber en fysisk manifestation.

Derfor er det helt essentielt for dit velbefindende og din livsglæde, at du lærer at kontrollere dine tanker 💪🏼 Vi mennesker tænker hele tiden tanker, og du kan ikke vælge ikke at tænke. Selv hvis du sidder og stirrer ind i en hvid væg, vil tankerne myldre frem. De kommer bare af sig selv uden for din kontrol. Det, du derimod kan kontrollere, er, hvad du vil tænke på.

Hvis jeg en dag føler mig trist, hjælper det altid, hvis jeg tænker på noget, jeg er taknemmelig for. Det kan være helt småt som fuglesang udenfor eller at kunne sove længe på en lørdag, og det kan være stort som at føle mig værdig og elsket, når min 12-årige søn læner sig ind imod mig ❤️ Og det kan være alt derimellem. Der er ikke noget, der er for småt, for stort, forkert. Når jeg tænker på det, forestiller mig det og mærker det, kan jeg samtidig registrere, at mine følelser ændrer sig. Jeg føler mig elsket og værdifuld, min vejrtrækning bliver roligere, og mit humør stiger.

Det sker, fordi taknemmelighedsfølelsen svinger på en meget høj energetisk frekvens. Følelser af skyld og skam svinger til sammenligning på en meget lav frekvens.

Så et let tip til at ændre energifrekvensen inde i din krop er at skrive taknemmelighedsdagbog. Gør du det, inden du skal sove om aftenen, vil du opleve at falde lettere i søvn, og gør du det som det første, når du vågner om morgenen, er du selv med til at bestemme, hvilket humør du møder dagen med 🙏🏼❤️

Jeg tror ikke på, at noget er tilfældigt, så tag dig endelig et øjeblik og mærk efter. Hvad er du taknemmelig for lige nu?

Hvis man slår vendingen 'at være selvglad' op i en ordbog står der: at have overdrevent høje tanker om sig selv på en forfængelig og indbildsk måde.

Indrømmet: jeg er en sprognørd! Og for mig giver det absolut ingen mening, at et ord sammensat af selv og glad skal forstås negativt. Hvordan kan det at være glad for sig selv være negativt? 🤔

Jeg har mange klienter, som i begyndelsen af deres terapi-forløb ikke er ret glade for sig selv. Mange forstår ordet selvglæde som ordbogen og forbinder det at være glad for sig selv med egoisme og sætter som følge heraf alle andres behov før deres egne. Hvis vi gentagne gange tilsidesætter vores egne behov for at opfylde andres, overbeviser vi med disse handlinger os selv om, at vi er mindre værd, end de er. Udfordringen med at have denne overbevisning er, at vi langsomt mister troen på og tilliden til os selv, og det vi kan. Dermed risikerer vi at få et lavt selvværd. Vi værdsætter ikke os selv, og så bliver vi fanget i en negativ spiral af selvlede. Og det er ikke noget rart sted at være fanget, skulle jeg hilse at sige.

Vejen ud af spiralen, ud af mønsteret med det negative selvbillede, er at lære at tænke anderledes om os selv. Det er ikke gjort med et snuptag, men som terapeut har jeg heldigvis masser af idéer i min professionelle værktøjskasse 🌈

Lavt selvværd er ofte forbundet med en højtråbende indre kritiker. Du ved den der indre stemme, som ustandseligt minder os om, når vi laver fejl, vejer for meget, er for dovne, ikke er gode nok, osv., osv. Åh, jeg bliver helt drænet for energi bare ved at skrive det 😥

I stedet skal vi begynde at tale til os selv med en anden, mere kærlig og medfølende stemme. Sæt det meget gerne i system, for her er jo tale om en vane, som skal ændres, og det kræver ofte en solid indsats. Den indre kritiker er for mange en ubevidst vane, som hæmningsløst kører på automatpilot. Derfor vil jeg anbefale dig et fast tidspunkt hver dag fx før sengetid, hvor du ser tilbage på dagen, som er gået. Find så mindst én ting, som du er stolt af, glad for, tilfreds med, du har sagt eller gjort i løbet af dagen. Skriv det gerne ned i et lille hæfte og sig så til dig selv: "Kære Sasja (du bruger naturligvis dit eget navn 😄), jeg anerkender dig for i dag at have mediteret og hjulpet Sofus med lektierne". Lad denne stemme komme fra dit hjerte og mærk, hvad det gør ved dig for en gang skyld at tale kærligt og omsorgsfuldt til dig selv.

Jeg er overbevist om, at hvis du laver dette lille (selv-glade) ritual hver aften, vil du lidt efter lidt øge dit selvværd og blive bedre til at fokusere på alt det gode, du gør og er til hverdag. WHERE FOCUS GOES ENERGY FLOWS AND RESULTS SHOW 💗

At være til stede i nuet. Der hvor du mærker dig selv og dine behov. Der hvor du kan mærke din intuition.

Jeg har før skrevet om, hvor vigtigt det er for os mennesker at meditere og være mindfulde for at tage kontrol over vores tanker, som kan være temmelig destruktive.

Et fif til at komme i kontakt med dig selv er at fokusere på dine sanser 👐🏼👀👂🏼👅👃🏼🌟

Du kan gøre det hvor som helst og når som helst, du har lyst. Giv dig helt hen til en enkelt sans ad gangen. Led fx din fulde opmærksomhed hen på alt, hvad du hører. Lige nu kan jeg høre fuglesang uden for vinduet, og jeg kan høre bilerne, som kører forbi vores hus. Jeg kan høre lyden af en tegnefilm inde i stuen, og lyden af en anden fra min ældste søns værelse. Jeg kan høre en kat, som lister forbi soveværelset og min kærestes vejrtrækning ved siden af mig. Hvis jeg lytter efter inde i mig selv kan høre min egen vejrtrækning og min mave rumle. Når jeg lytter mere intenst, kan jeg også høre den larmende stilhed mellem alle disse lyde...

Bare to minutter hvor jeg tuner ind på det nu, som er lige her, væk fra tankerne og ind i det jeg sanser, giver mig en roligere vejrtrækning. Dermed øger jeg automatisk min krops naturlige produktion af oxytocin og seretonin, som er stress-dæmpende hormoner. De er med til at bekæmpe adrenalin og kortisol, som modsat virker stressende og sætter min krop i alarmberedskab. Jeg bliver på den måde min egen apoteker og giver på smuk og naturlig vis min krop, hvad den har brug for.

Jeg tror ikke, det er tilfældigt, vi mennesker er udstyret med to ører og kun én mund. Hvem eller hvad vil du lytte - virkelig lytte - til i dag?

Hav en vidunderlig dag 🙏🏼❤️

Jeg har brugt meget energi igennem mit liv på at tilpasse mig. Jeg har som barn boet mange steder i landet og skiftet skole mange gange. I mit voksenliv har jeg haft mange forskellige arbejdspladser. En indre tvivl på, hvem jeg i virkeligheden selv var, og om jeg dybest set var god nok, som den jeg var, medførte, at jeg rettede blikket udad og handlede i overenstemmelse med, hvad jeg forestillede mig, andre mennesker gerne ville have. Jeg havde en overbevisning om, at andre ville forlade mig, hvis jeg blot var mig selv.

Det er et mønster, jeg er startet på tidligt i mit liv, hvor mine forældre blev skilt, da jeg var under et år gammel, og min mor og jeg flyttede fra min far og storebror. Mine forældre var moderne i 70'erne, og naturligvis skulle jeg besøge min far hver anden weekend.

Rent urbiologisk sker der dog det, at når en unge bliver forladt af sin mor, så dør den. Så DØR den! Det skete på ingen måde i mit tilfælde. Tværtimod har jeg en kærlig og omsorgsfuld far, som altid har gjort sit bedste for at passe på mig, og efter weekenden kom jeg igen hjem i "reden" til min mor. Men lad os alligevel blive ved idéen om, at der langt nede i min urbiologiske underbevidsthed satte sig en frygt for at blive forladt.

Sammenholdt med utallige flytninger og skoleskift har jeg livet igennem hugget en hæl og klippet en tå samt tilsidesat egne behov for at gøre andre mennesker tilpas, så de forhåbentlig ville elske og ikke forlade mig.

Lad mig lige for en god ordens skyld understrege, at alle disse "mekanismer" sker ubevidst. Det er ikke noget, jeg har gjort med vilje, og ingen har direkte bedt mig om at tilpasse mig 😊

Udfordringen med altid at tilpasse sig andre mennesker er, at man let mister kontakten med sig selv og overhører egne behov, fordi de igen og igen kommer i sidste række. Det kan på længere sigt medføre psykisk og fysisk ubehag, stress og depression m.m. Tanken om, hvad andre nu vil tænke om det ene eller det andet, kan gennemsyre alle beslutninger og handlinger. I mit tilfælde resulterede mine handlinger i, at jeg alt for længe overhørte min medfødte intuition og blev syg af stress.

Jeg er i dag et dejligt sted i mit liv, og min frygt for ikke at være god nok i andres øjne har givet mig SÅ mange kompetencer og ressourcer, jeg aldrig ville være foruden, men den fortælling får I en anden dag 🦋

Min historie er unik, alene fordi den er min, men mønsteret med at tilpasse sig andre i ubevidst frygt for at miste deres kærlighed og blive forladt er universalt. Hvordan ser dine tilpasningsmønstre ud? Er der balance i dem, eller hæmmer de dig og din udvikling?

Tak, fordi du læser med 🙏🏼❤️

Digteren Henrik Nordbrandt har skrevet et digt med titlen "Året har 16 måneder", som lyder sådan her:

Som det fremgår, er digteren ikke tosset med kalenderårets næstsidste måned. Jeg var længe tilbøjelig til at give ham ret i, at dette års november føltes meget lang og uoverskuelig, og jeg mærkede en ulyst gnave i mig. Jeg gad ingenting, eller sagt med en håbløshed, som kun min 12-årige kan mønstre: Jeg magter det ikke!

Når jeg ser tilbage i min kalender, kan jeg konstatere, at jeg i oktober og november har haft travlt med at arbejde. Det skal dog ikke forstås negativt. Jeg har endelig fundet en levevej, som jeg nyder og elsker hvert sekund af. I min travlhed glemte jeg bare balancen, så når jeg ikke arbejdede, var jeg helt mast og ugidelig. Langsomt føltes daglige gøremål mere og mere uoverskuelige, og mit humør og min selvtilfredshed dalede støt nedad.

Kulminationen på min negative spiral blev en dag sidst i november, hvor jeg pludselig så mig selv stå og skælde ud på min kæreste over en ligegyldig bagatel. Så vågnede jeg af min dvale og mærkede, at jeg ikke havde det ret godt. Heldigvis er det efterhånden sjældent, jeg ikke er på toppen, så jeg var nysgerrig efter at få øje på, hvad der mon var sket.

Jeg fandt ud af, at det som gjorde mig så udkørt handlede om, at jeg ikke undede mig selv at holde ordentligt fri og bare dase og dovne. Når jeg ikke arbejdede, havde jeg store forventninger til, hvad jeg så skulle nå, og når jeg ikke nåede det, bebrejdede jeg ubevidst mig selv, så jeg gik rundt med konstant dårlig samvittighed. Min indre kritiker holdt simpelthen aldrig mund. Pyha, der er ikke noget at sige til, jeg følte mig drænet for energi.

Min indre kritiker stammer fra et gammelt mønster i mig om altid at skulle præstere, og hvor godt aldrig er helt godt nok. Så selv når jeg havde knoklet derudaf en hel dag og i mange dage i træk, undede jeg ikke mig selv at holde ordentlig fri, for der var altid noget, som kunne gøres endnu bedre - bunker af vasketøj, som skulle klares; oprydning, der skulle af vejen; bøger, som skulle læses; spil, som skulle spilles med børnene; løbeture, som skulle løbes; osv., osv., osv.

Selvom jeg har arbejdet med mig selv i mange år, falder jeg somme tider stadig ind i de gamle, kendte, trygge vaner og mønstre. Også selvom jeg er bevidst om, at det ikke er hensigtsmæssigt for mig. Heldigvis ved jeg i dag, at jeg har et valg om at træde ud af mine mønstre, og jeg ved, hvad jeg skal gøre for hurtigt at få det godt igen.

Så december har udover arbejde stået på selvforkælelse, ingen bebrejdelser, mere afslapning, flere grin, mere familie-hygge og mere Sasja-tid. Det har resulteret i langt mere glæde og overskud og energi til at dele mine betragtninger her på siden 😍

Hvordan har du det med november? Har din energi været oppe eller nede?

Tak, fordi du læser med 🙏🏼❤️

Så du Danmarks håndboldherrer vinde VM-guld i går?🥇

Jeg heppede og hujede som de fleste andre danskere med fra sofaen og følte mig stolt og rørt, da de overlegne sportshelte blev hyldet i Boxen.

I løbet af eftermiddagen, inden finalen startede, røg mine tanker tilbage til OL i Atlanta i 1996, hvor Danmarks Jernhårde Ladies slog Sydkorea i noget af det mest spændende og nervepirrende, jeg endnu har oplevet som håndboldfan. Dengang for over 20 år siden sad jeg i min studielejlighed og så kampen mutters alene. Tanken om at skulle se kampen sammen med nogen havde slet ikke strejfet mig, men i kampens sidste sekund, hvor Anja Andersen brændte straffekastet, som kunne have udløst guldmedaljer, eller i den forlængede spilletid savnede jeg altså nogen at heppe med.

I går mærkede jeg, at denne gang skulle det være anderledes. Jeg ønskede mig selskab. Samhørighed. Nogen at opleve spændingen med. Nogen at fejre, glædes og frydes med 🇩🇰 Mine sportsglade børn var hos deres far, så jeg spurgte min kæreste, som ellers ikke er specielt interesseret i at se sport i fjernsynet, om han ville se finalen med mig. Og det skulle være ordentligt. Ikke noget med at se kampen med det ene øje, mens han så videoer om høns på iPad'en med det andet (min kæreste eeeelsker høns) 🐔😄

Jeg nåede lige at tænke over, hvor jeg kunne henvende mig, hvis nu kærestens interesse for høns udspillede mit ønske om håndbold-selskab. Skulle jeg ringe til nogen og spørge, om jeg måtte komme hjem til dem? Kunne jeg være det bekendt? Ville de finde mig påtrængende? Skulle jeg hellere bare se kampen alene? Jeg mærkede, at jeg virkelig ønskede at opleve kampen sammen med andre, og jeg registrerede, at mine tanker bare var det, de var - nemlig tanker. Gammel frygt bundet op på lavt selvværd til at holde mig nede, gøre mig forkert, men dybest set til at beskytte mig mod at opleve svigt og afvisning.

Heldigvis har jeg i dag lært så meget om tankens kraft og for længst bestemt, at jeg styrer mine tanker og ikke omvendt. En mere opløftende og støttende tanke kunne fx være: Hvem skal være de heldige, som jeg vil glæde med mit selskab? 😍 Inden jeg fik det på plads, havde min kæreste sagt, at han gerne ville se kampen med mig, så jeg nåede ikke videre i mit tankeeksperiment.

I dag glædes over, at jeg er i stand til at mærke, hvad jeg har brug for, og jeg tør handle på det og bede om det. Jeg er ikke bange for at være mig, som den jeg er, og det føles befriende helt ind i sjælen ❤️

Hvad du mon sidst har gjort for dig selv? 🙏🏼❤️

Alle er gode til noget, siger man.

Jeg elsker at se på min ældste søn, når han tegner. Han er SÅ kreativ, sprudlende fuld af idéer og detaljer, han med forbavsende lethed får ned på papiret. Min yngste søn er virkelig dygtig til at spille volleyball. Jeg nyder at være med ham til kamp og beundrer altid, hvordan han suser rundt på banen og elegant mestrer den teknisk svære sportsgren.

Fjernsynsprogrammet Versus på DR bød i aften på en fyr, som er 17 gange danmarksmester og dobbelt verdensmester i bordfodbold. Han jordede med den ene hånd i lommen fire drenge i en ulige kamp om at komme først til fem, og jeg var fuld af imponade 👏🏼 Uanset hvilket talent jeg ser i aktion, fascineres jeg dybt, når mennesker udfolder deres kompetencer, og jeg nyder virkelig at betragte andre udfolde deres kunnen uanset hvilket fag, det er indenfor 💪🏼😍

Igennem mit arbejde med projektioner ved jeg, at det, jeg ser i andre, handler om noget i mig selv, jeg endnu ikke vil stå ved. Finder jeg fx en anden person dominerende og alt for meget, kan jeg være nysgerrig på, om der er situationer i mit liv, hvor jeg - uden at ville være ved det - selv fylder det hele og ikke giver plads til andre. Omvendt kan det også handle om, at jeg har lukket helt ned for den side af mig og aldrig tillader mig selv at være dominerende.

Uanset om vi taler om mørke eller lyse projektioner, er der altså udviklingspotentiale til mig, hvis jeg er åben for at tage de sider, som jeg ser i andre, hjem og vedkende mig, at jeg selv rummer lignende sider.

Så hvad handler det egentlig om, når jeg elsker at se andre udfolde deres talenter? Jeg tegner ikke specielt godt, mine volleyballkompetencer hører efterhånden fortiden til, og jeg ejer vitterligt intet talent udi bordfodbold… Hvordan kan jeg så tage de lyse projektioner hjem og tage ejerskab over dem? Det kan jeg blandt andet ved at se på, hvilke egenskaber det er, jeg beundrer i andre. Det kunne fælles for de tre ovenstående eksempler være: at være dedikeret, dygtig og stolt af sin præstation, at have talent og modet til at stå ved det, at turde stå i sit eget lys og shine i allerhøjeste grad 🌟

Og så kan jeg jo være nysgerrig i forhold til i hvor høj grad, jeg anerkender mig selv, når jeg udviser dedikation, dygtighed, stolthed, talent og mod til at stå ved mig selv og shine hele universet op.

Lyder det genkendeligt i dine ører, eller er du allerede god til at stå i dit lys?

Marianne Williamson påstår, at vi mennesker skræmmes mere af vores lys end af vores mørke, og i jantelovens Danmark er det ikke altid velset at stikke næsen frem og bryste sig af sin storhed. Samme Marianne mener ydermere, at når vi i modsætning til at gøre os selv små lader vores lys skinne, tillader vi andre at gøre det samme.

Så jeg slår hermed op med fejlfinderkulturen og finder i stedet 5 fede facts om mig selv:

❤️Jeg er en god mor og kæreste

💛Jeg er omsorgsfuld og empatisk

💚Jeg er en dygtig underviser

💙Jeg er fuld af kærlighed

💜Jeg har humor

Hvad med dig? Hvornår skinner dit lys? Hold dig endelig ikke tilbage for at dele og inspirere os andre. Sharing is caring 🙏🏼❤️

Så er ferien for manges vedkommende ved at være slut. Børnene skal starte på et nyt klassetrin, og arbejdet banker så småt på igen med rutiner som faste sengetider, madpakker, osv.

Jeg håber, du har haft en vidunderlig ferie med alt det, du har kunnet ønske dig af spændende oplevelser, helt ned i gear-afslapning og kærligt, nærende samvær med venner og familie 😍

Inden hverdagen for alvor får fat igen, og den ene dag automatisk tager den anden, vil jeg bede dig investere de kommende 3 minutter i dig selv.

Bare tage en dyb vejrtrækning og lade roen komme over dig. Mærke hvordan den breder sig fra jorden op gennem dine føder og langsomt lade den sprede sig videre op gennem kroppen, hele vejen op til toppen af dit hoved, mens du fortsat trækker vejret stille og roligt...

Nu vil jeg bede dig tage kontakt til dit hjerte; dit hjerte som altid banker for dig ❤️ Og her mærke efter, hvilke elementer fra ferien du ønsker mere af i hverdagen. Er det flere spontane cykelture ude i det blå? Læse flere bøger? Puste flere sæbebobler?

Hoppe mere på trampolin? Spille flere spil? Lade opvasken/vasketøjet stå til i morgen? Gå mere med bare fødder? Tid til at meditere hver morgen?

Hvad var det i ferien, som du følte var med til at fylde dig ekstra op? Fik dig lidt tættere på den du dybest set er?

Min kærlige opfordring til dig denne spirende augustmorgen er at integrere lidt mere af det opløftende ferie-element i din fremtidige hverdag. Det behøver slet ikke være så vanskeligt, men som alt andet kræver det, at du ved, hvad du ønsker, før du kan skabe det 💗

Hvad ønsker du mere af i hverdagen? 🙏🏼❤️

Har du nogensinde oplevet at sætte dig mål uden at nå dem?

Det kunne fx være ønsket om at komme i form, tabe de berømte 5 kg. eller at spise sundere i al almindelighed. Måske har du en rodeskuffe eller -bunke, du ville ønske var ryddet op? For mit vedkommende er det et helt bordtennisbord, som på magisk vis fylder sig selv op med rod, minutterne efter det netop fremstod tomt og klart til at blive spillet på 🙈😄

Men hvorfor er det så vanskeligt at komme ud af sofaens velkendte kløer og få snøret de løbesko?

Svaret skal ikke findes i det dårlige knæ, støvregnen udenfor eller den slappe, regnorms-rygrad... Det skal i stedet findes mellem ørerne, hvor den valnøddelignende svamp - også kaldet hjernen - bor 🧠

Menneskets hjerne har siden tidernes morgen kun haft én eneste funktion, nemlig at holde dig i live. Derfor HADER din hjerne forandringer. Status quo har jo holdt dig i live frem til i dag, og - ahh, det føles velkendt og trygt.

I praksis betyder det, at hvis jeg en fredelig søndag eftermiddag går forbi bordtennisbordet i udestuen og tænker: "hvor kunne det være dejligt, hvis bordet var ryddet op, så drengene og jeg kunne hygge os med et slag bordtennis", så går der ikke længere end 3 sekunder, før min magelige, vane-elskende hjerne panikker over eventuelle forandringer og bomber frem med dårlige undskyldninger: "jeg gider ikke rydde op"; "jeg kunne også lige lægge mig på sofaen først"; "rodet løber jo ingen steder". Og til sidst klassikeren over dem alle: "jeg lover, det bliver i morgen" 😁

Fik du den? 3️⃣sekunder‼️ Det er åbningsvinduet, fra du får en idé, til din hjerne skyder den ned i panik af frygt for at skulle ud af sin bekvemmelige komfortzone. I urbiologisk forstand, fordi hjernen frygter, du risikerer at dø, hvis du ændrer dine vaner 😳

Derfor er det helt essentielt, at du lærer at observere din hjerne, hvis du virkelig ønsker at komme i mål med forandringer i dit liv.

Et trick, som har virket for mig, når jeg registrerer de dårlige undskyldninger stå i kø, er at spørge mig selv: "hvad vil det selvkærlige valg være nu?" Det giver mig en mulighed for igen at mærke efter, om jeg VIRKELIG ønsker forandringen og samtidig berolige min hjerne, hvilket giver mig mulighed for at træffe bevidste valg i mit liv ❤️

Føler du dig inspireret og modig? Hvad er du klar til iKKE at udskyde til i morgen? 🙏🏼❤️

Har du brug for hjælp til omprogrammering? ❤️ Ring evt. for en gratis forsamtale på tlf. 2714 5778. 

I denne tid oplever jeg, mange let frustreres og bekymres over alt det, der ikke er, som det plejer. Alt det uvisse...

Har du brug for hjælp til ovenstående øvelse for at slippe dine bekymringer og frustrationer, så bare ring til mig på tlf. 2714 5778, så kan jeg sagtens hjælpe dig i telefonen eller online. 

Det er KJOLE-FREDAG 💃🏼

Og hvis du ikke vidste, det er en ting, så ved du det nu 😄

Jeg hørte første gang om begrebet, da jeg for mange år siden som skolelærer fik en ny kollega fra en anden skole. Her havde de indført kjole-fredag for at få luftet alle de lækre kjoler, som hang ubrugte hjemme i skabet, mens mageligheden og trivialiteten på rutinen valgte bukser og t-shirt som dagligdagsuniformen.

Det tog ca. nul sekunder, så var jeg overbevist om konceptets genialitet, og mangen en fredag siden har jeg gjort en ihærdig indsats for at smitte alle omkring mig til også at indføre kjole-fredag. 

I morges greb jeg mig selv i at overveje, om jeg skulle iføre mig kjole eller ej. Dagens program lød nemlig kun på kontorarbejde - ingen klienter og ingen undervisning, så hvem skulle jeg iklæde mig kjole for? Det rappe svar blev: for mig selv ❤️

I denne tid, ikke mindst med endnu en måneds restriktioner, har vi brug for alle de lyspunkter, store som små, livet byder på. Og at lufte en skøøøn velour-kjole med blomsterbånd er bestemt et lyspunkt i mit univers ✨💃🏼✨

Mænd må i øvrigt gerne være med og kan evt. nøjes med en pæn skjorte, hvis deres skab ikke indeholder kjoler, som trænger til at blive luftet.

Så er du med på kjole-fredag næste uge? 😍