Telefon: +45 2714 5778

LIVSGLÆDE - hver dag
LIVSGLÆDE - hver dag
  • Hvem er jeg?
  • Ydelser og priser
  • Det siger mine klienter
  • Blog
  • Galleri
Grønligt billede med Gandhi-citat: Be the change you wish to see in the world...
02. august 2018

Energi smitter!

Kender du det, at andre mennesker påvirker din energi?

Jeg er mester i at lade mig påvirke af andre. På den ene side er det godt, når jeg bruger min egenskab til at være empatisk og til at møde andre mennesker, hvor de er og være der for dem, hvis det er det, de har brug for. Men hvis jeg ikke er opmærksom på at blive i mig selv og handle fra mit hjerte - det sande sted i mig, kan jeg være en uovertruffen dramaqueen, som det kan være vanskeligt at være i stue med - ikke mindst for mig selv.

Hvis fx min kæreste en dag er irriteret over et eller andet, skal jeg være meget hurtigt ved havelågen over for mine egne følelser, og hvad der sker i mig, hvis ikke jeg ønsker at blive smittet af den negative energi. På en god dag kan jeg sætte mit eget ego til side og spørge, hvad han har brug for, men det kan også ske, at mine tanker hopper med på den negative spiral og siger: "Hvad i alverden er han så sur over? Det kan han da ikke være bekendt. Det har jeg bestemt ikke fortjent! Han er sgu da også bare 😵😡😤☠️" og meget mere fra samme uudholdelige skuffe. På nul komma dut kører møllen derudaf, og den dårlige stemning er pludselig afløst af højlydte skænderier og beskyldninger om hvem som sagde hvad og på hvilken måde. Og INGEN er villige til at rykke sig en tomme. Lyder det velkendt?

En dag her i ferien slog det mig: "Hvem er det egentlig, som er negativ her?" Det er muligt, jeg ikke strøg den første tændstik, men jeg skal love for, jeg lynhurtigt blev hende, som i stolt hævet martyrium fastholdt retten til bevidstløst at vælte brænde på bålet, mens mine tanker barnligt fastholdt, at det var ham, som startede...

Heldigvis smitter positiv energi også ❤️, så da jeg først kom i tanke om mit eget ansvar for situationen, kunne jeg mærke, at jeg dybest set meget hellere ville være gode venner og glade sammen, og pludselig blev det uendeligt ligegyldigt, hvem som havde sagt hvad. Hvis jeg ønskede god og positiv stemning, måtte jeg værsgo handle på det ❤️❤️ Her kom Gandhis ovenstående berømte citat mig til hjælp, og det blev meget lettere for mig at tage ansvar for, hvilken energi jeg helst ville sprede omkring mig.

Efter et besøg på Google erfarede jeg, at Gandhi vist aldrig har sagt præcis det citat, men i stedet skulle han have sagt: "If we could change ourselves, the tendencies in the world would also change. As a man changes his own nature, so does the attitude of the world change towards him. ... We need not wait to see what others do". Kartoffel kartoffel. Den vigtigste læring for mig er, at jeg skal tage ansvaret for den energi, jeg ønsker at omgive mig med. Hvis jeg ønsker en kærlig, positiv energi omkring mig, er det den måde, jeg skal møde andre mennesker på - også min kæreste, selvom han er irriteret en dag, måske endda netop, når han er irriteret 😍❤️

Tak, fordi du læser med 🙏

Livsglæde - hver dag

Uanset om du kommer i psykoterapi, parterapi, stresscoaching eller coaching hos mig, ser jeg det som min fornemmeste opgave at skabe et trygt og tillidsfuldt rum, hvor du ikke skal præstere på en bestemt måde, men blot møde op og være dig, præcis som du er.



Nyttige links
  • Ydelser og priser
  • Hvem er jeg?
  • Det siger mine klienter
  • Blog
  • Galleri
  • Cookie- og privatlivspolitik

Åbningstider

mandag: 09:00 - 17:00

tirsdag: 09:00 - 17:00

onsdag: 09:00 - 17:00

torsdag: 09:00 - 17:00

fredag: 09:00 - 17:00

lørdag: Lukket

søndag: Lukket

Konsultation uden for åbningstid efter aftale.


Kontaktinformation
Stammen 1, 9260 Gistrup

smillah@livsglaedehverdag.dk

+45 2714 5778

CVR: 40676945

Vi modtager følgende betalingsmidler:

Betalingsmidler Mobile Pay Betalingsmidler Kontant Betalingsmidler Bankoverførsel

Hjemmeside lavet af Zitekick

Websitet anvender ”cookies”, som er en tekstfil, der gemmes på din computer, mobil el. tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger, udføre statistik. Vi gemmer IKKE dine oplysninger til målrettede annoncer eller lign. Cookies kan ikke indeholde skadelig kode som f.eks. virus.