Tør du bede om det, du har brug for? 🙏🏼

Så du Danmarks håndboldherrer vinde VM-guld i går?🥇

Jeg heppede og hujede som de fleste andre danskere med fra sofaen og følte mig stolt og rørt, da de overlegne sportshelte blev hyldet i Boxen.

I løbet af eftermiddagen, inden finalen startede, røg mine tanker tilbage til OL i Atlanta i 1996, hvor Danmarks Jernhårde Ladies slog Sydkorea i noget af det mest spændende og nervepirrende, jeg endnu har oplevet som håndboldfan. Dengang for over 20 år siden sad jeg i min studielejlighed og så kampen mutters alene. Tanken om at skulle se kampen sammen med nogen havde slet ikke strejfet mig, men i kampens sidste sekund, hvor Anja Andersen brændte straffekastet, som kunne have udløst guldmedaljer, eller i den forlængede spilletid savnede jeg altså nogen at heppe med.

I går mærkede jeg, at denne gang skulle det være anderledes. Jeg ønskede mig selskab. Samhørighed. Nogen at opleve spændingen med. Nogen at fejre, glædes og frydes med 🇩🇰 Mine sportsglade børn var hos deres far, så jeg spurgte min kæreste, som ellers ikke er specielt interesseret i at se sport i fjernsynet, om han ville se finalen med mig. Og det skulle være ordentligt. Ikke noget med at se kampen med det ene øje, mens han så videoer om høns på iPad'en med det andet (min kæreste eeeelsker høns) 🐔😄

Jeg nåede lige at tænke over, hvor jeg kunne henvende mig, hvis nu kærestens interesse for høns udspillede mit ønske om håndbold-selskab. Skulle jeg ringe til nogen og spørge, om jeg måtte komme hjem til dem? Kunne jeg være det bekendt? Ville de finde mig påtrængende? Skulle jeg hellere bare se kampen alene? Jeg mærkede, at jeg virkelig ønskede at opleve kampen sammen med andre, og jeg registrerede, at mine tanker bare var det, de var - nemlig tanker. Gammel frygt bundet op på lavt selvværd til at holde mig nede, gøre mig forkert, men dybest set til at beskytte mig mod at opleve svigt og afvisning.

Heldigvis har jeg i dag lært så meget om tankens kraft og for længst bestemt, at jeg styrer mine tanker og ikke omvendt. En mere opløftende og støttende tanke kunne fx være: Hvem skal være de heldige, som jeg vil glæde med mit selskab? 😍 Inden jeg fik det på plads, havde min kæreste sagt, at han gerne ville se kampen med mig, så jeg nåede ikke videre i mit tankeeksperiment.

I dag glædes over, at jeg er i stand til at mærke, hvad jeg har brug for, og jeg tør handle på det og bede om det. Jeg er ikke bange for at være mig, som den jeg er, og det føles befriende helt ind i sjælen ❤️

Hvad du mon sidst har gjort for dig selv? 🙏🏼❤️