Telefon: +45 2714 5778

LIVSGLÆDE - hver dag
LIVSGLÆDE - hver dag
  • Hvem er jeg?
  • Ydelser og priser
  • Det siger mine klienter
  • Blog
  • Galleri
Bølge med skumsprøjt og teksten: As we let our own light shine, we unconsciously give other people permission to do the same
16. marts 2019

Er dit lys tændt eller slukket? 🕯

Alle er gode til noget, siger man.

Jeg elsker at se på min ældste søn, når han tegner. Han er SÅ kreativ, sprudlende fuld af idéer og detaljer, han med forbavsende lethed får ned på papiret. Min yngste søn er virkelig dygtig til at spille volleyball. Jeg nyder at være med ham til kamp og beundrer altid, hvordan han suser rundt på banen og elegant mestrer den teknisk svære sportsgren.

Fjernsynsprogrammet Versus på DR bød i aften på en fyr, som er 17 gange danmarksmester og dobbelt verdensmester i bordfodbold. Han jordede med den ene hånd i lommen fire drenge i en ulige kamp om at komme først til fem, og jeg var fuld af imponade 👏🏼 Uanset hvilket talent jeg ser i aktion, fascineres jeg dybt, når mennesker udfolder deres kompetencer, og jeg nyder virkelig at betragte andre udfolde deres kunnen uanset hvilket fag, det er indenfor 💪🏼😍

Igennem mit arbejde med projektioner ved jeg, at det, jeg ser i andre, handler om noget i mig selv, jeg endnu ikke vil stå ved. Finder jeg fx en anden person dominerende og alt for meget, kan jeg være nysgerrig på, om der er situationer i mit liv, hvor jeg - uden at ville være ved det - selv fylder det hele og ikke giver plads til andre. Omvendt kan det også handle om, at jeg har lukket helt ned for den side af mig og aldrig tillader mig selv at være dominerende.

Uanset om vi taler om mørke eller lyse projektioner, er der altså udviklingspotentiale til mig, hvis jeg er åben for at tage de sider, som jeg ser i andre, hjem og vedkende mig, at jeg selv rummer lignende sider.

Så hvad handler det egentlig om, når jeg elsker at se andre udfolde deres talenter? Jeg tegner ikke specielt godt, mine volleyballkompetencer hører efterhånden fortiden til, og jeg ejer vitterligt intet talent udi bordfodbold… Hvordan kan jeg så tage de lyse projektioner hjem og tage ejerskab over dem? Det kan jeg blandt andet ved at se på, hvilke egenskaber det er, jeg beundrer i andre. Det kunne fælles for de tre ovenstående eksempler være: at være dedikeret, dygtig og stolt af sin præstation, at have talent og modet til at stå ved det, at turde stå i sit eget lys og shine i allerhøjeste grad 🌟

Og så kan jeg jo være nysgerrig i forhold til i hvor høj grad, jeg anerkender mig selv, når jeg udviser dedikation, dygtighed, stolthed, talent og mod til at stå ved mig selv og shine hele universet op.

Lyder det genkendeligt i dine ører, eller er du allerede god til at stå i dit lys?

Marianne Williamson påstår, at vi mennesker skræmmes mere af vores lys end af vores mørke, og i jantelovens Danmark er det ikke altid velset at stikke næsen frem og bryste sig af sin storhed. Samme Marianne mener ydermere, at når vi i modsætning til at gøre os selv små lader vores lys skinne, tillader vi andre at gøre det samme.

Så jeg slår hermed op med fejlfinderkulturen og finder i stedet 5 fede facts om mig selv:

❤️Jeg er en god mor og kæreste

💛Jeg er omsorgsfuld og empatisk

💚Jeg er en dygtig underviser

💙Jeg er fuld af kærlighed

💜Jeg har humor

Hvad med dig? Hvornår skinner dit lys? Hold dig endelig ikke tilbage for at dele og inspirere os andre. Sharing is caring 🙏🏼❤️

Livsglæde - hver dag

Uanset om du kommer i psykoterapi, parterapi, stresscoaching eller coaching hos mig, ser jeg det som min fornemmeste opgave at skabe et trygt og tillidsfuldt rum, hvor du ikke skal præstere på en bestemt måde, men blot møde op og være dig, præcis som du er.



Nyttige links
  • Ydelser og priser
  • Hvem er jeg?
  • Det siger mine klienter
  • Blog
  • Galleri
  • Cookie- og privatlivspolitik

Åbningstider

mandag: 09:00 - 17:00

tirsdag: 09:00 - 17:00

onsdag: 09:00 - 17:00

torsdag: 09:00 - 17:00

fredag: 09:00 - 17:00

lørdag: Lukket

søndag: Lukket

Konsultation uden for åbningstid efter aftale.


Kontaktinformation
Stammen 1, 9260 Gistrup

smillah@livsglaedehverdag.dk

+45 2714 5778

CVR: 40676945

Vi modtager følgende betalingsmidler:

Betalingsmidler Mobile Pay Betalingsmidler Kontant Betalingsmidler Bankoverførsel

Hjemmeside lavet af Zitekick

Websitet anvender ”cookies”, som er en tekstfil, der gemmes på din computer, mobil el. tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger, udføre statistik. Vi gemmer IKKE dine oplysninger til målrettede annoncer eller lign. Cookies kan ikke indeholde skadelig kode som f.eks. virus.