Teknisk Support:
- Godaften, hvad kan jeg hjælpe med?
Kunde:
- Efter moden overvejelse, har jeg besluttet mig for at installere Kærlighed. Kan du guide mig gennem processen?
Teknisk Support:
- Ja, så gerne. Er du klar til af begynde?
Kunde:
- Ja, jeg tror jeg er klar. Hvad gør jeg?
Teknisk Support:
- Det første trin består i at åbne dit hjerte. Har du lokaliseret dit hjerte?
Kunde:
- Ja, men der er adskillige andre programmer, der kører nu. Er det i orden at installere Kærlighed, mens de kører?
Teknisk Support:
- Hvilke programmer har du kørende?
Kunde:
- Lad mig se. Jeg har Fortidens Smerte, Lavt Selvværd, Nag, Bitterhed og Vrede kørende lige nu.
Teknisk Support:
- Intet problem, Kærlighed vil gradvist slette Fortidens Smerte fra dit nuværende operativsystem. Det vil måske blive liggende i din permanente hukommelse, og det vil ikke længere forstyrre andre programmer. Kærlighed vil gradvist overskrive Lavt Selvværd med et af dets egne moduler kaldet Højt Selvværd. Men du bliver nødt til at slukke helt for Nag, Bitterhed og Vrede. De programmer forhindrer, at Kærlighed kan installeres korrekt. Kan du afbryde disse programmer?
Kunde:
- Jeg ved ikke hvordan, man afbryder dem. Kan du forklare mig hvordan?
Teknisk Support:
- Med fornøjelse. Gå ud i startmenuen og aktiver Tilgivelse. Gør det så mange gange som nødvendigt, indtil Nag, Bitterhed og Vrede er totalt slettet fra dit system.
Kunde:
- OK, det er gjort! Kærlighed er begyndt at installere sig selv. Er det normalt?
Teknisk Support:
- Ja, men husk, at du kun har installeret basisprogrammet. Du er nødt til at forbinde dig med andre Hjerter for at få fat i opgraderingerne.
Kunde:
- Ups! Jeg har en fejlmeddelelse allerede. Den siger: “Fejl - Program kører ikke på eksterne komponenter." Hvad skal jeg gøre?
Teknisk Support:
- Tag det roligt. Det betyder, at Kærligheds programmet er sat op til at køre på interne Hjerter, og det er endnu ikke blevet kørt på dit eget hjerte. I ikke-tekniske termer, betyder det blot, at du er nødt til at elske dig selv, før du kan elske andre.
Kunde:
- Så hvad skal jeg gøre?
Teknisk Support:
- Vælg Selvaccept i rullemenuen og klik på de følgende filer: Tilgiv-selvet, Indse Dit Værd og Anerkend Dine Begrænsninger.
Kunde:
- OK, det er gjort.
Teknisk Support:
- Kopier dem nu til mappen "Mit Hjerte". Systemet vil overskrive alle konfliktende filer og begynde at reparere defekte programmer. Du skal også delete Selvkritik fra alle mapper og tømme papirkurven for at sikre, at det er helt væk og aldrig kommer tilbage.
Kunde:
- Forstået. Men hvad sker der? Mit Hjerte er fyldt op med nye filer. Smil danser på min skærm, og Fred og Tilfredshed kopierer sig selv over hele mit Hjerte. Er det normalt?
Teknisk Support:
- Somme tider. For nogen varer det lidt, men alle opnår det, når tiden er moden. Så Kærlighed er nu installeret og kører. Lige en sidste ting, inden vi afslutter: Kærlighed er Freeware. Husk at give det og dets forskellige moduler til alle, du møder. De vil på skift dele det med andre, og de vil returnere nogle fede moduler tilbage til dig.
Kunde:
- Mange tak for hjælpen!
Teknisk Support:
- Du er altid velkommen.”
Har du brug for hjælp til omprogrammering? ❤️ Ring evt. for en gratis forsamtale på tlf. 2714 5778.