Psykoterapi · Stresscoaching · Coaching

Hvis du tror på livet, tror livet på dig

Livsglæde - hver dag


Smillah Rasmussen Smillah Rasmussen
  • Føler du dig stresset?
  • Er du udfordret af bestemte relationer i dit liv?
  • Har du svært ved at mærke dig selv?
  • Føler du dig afhængig af nogen eller noget?
  • Står du tit i den samme fastlåste situation uden at vide, hvordan du skal undgå at havne der igen?
  • Oplever du gang på gang at sætte dig mål i livet og efterfølgende have svært ved at nå dem?
  • Ønsker du at finde din "rette hylde" i livet?
  • Har du mistet din passion? Eller måske aldrig fundet den?
  • Drømmer du om at udnytte dit fulde potentiale?
  • Er du i tvivl om, hvordan du lytter til din intuition?
  • Tvivler du nogensinde på, hvem du dybest set er?

Kan du svare ja til et eller flere af ovenstående spørgsmål, vil jeg meget gerne hjælpe dig videre i din proces, så du kan finde din livsglæde - hver dag!

Åbningstider


mandag: 09:00 - 17:00

tirsdag: 09:00 - 17:00

onsdag: 09:00 - 17:00

torsdag: 09:00 - 17:00

fredag: 09:00 - 17:00

lørdag: Lukket

søndag: Lukket

Konsultation uden for åbningstid efter aftale.

Faciliteter


Fleksible åbningstider

Tæt på offentlig transport

Gratis parkering lige ved døren

Online sessioner

Ydelser og priser


Jeg tilbyder en række forskellige ydelser og personlige forløb inden for psykoterapi, stresscoaching og coaching. Omdrejningspunktet er altid dig og din aktuelle situation. 

Hvis du er i tvivl om, hvilken type ydelse, der passer bedst til dit behov, så tøv ikke med at ringe på tlf. 2714 5778 for en uforpligtende samtale.

Det siger mine klienter


Sara

- Psykospirituel rådgiver og forfatter

Smillah har været en fantastisk sparringspartner for mig gennem flere år. I starten face to face og nu online, da vi geografisk er langt fra hinanden. Uanset formatet er min energi altid løftet efter vores møder. 

Smillah besidder en meget givende kombination af laserblik og hjertevarme. Hun fornemmer knivskarpt, hvor du står, også selvom det er igennem telefonen, og hun rummer alt, hvad du kommer med på så ægte vis, at det kan mærkes og gør en forskel. 

Mine allervarmeste anbefalinger.

Sisse

- Sociolog og konsulent

Det hele har simpelthen været så meningsfuldt, og Smillah rammer mig lige dér, hvor jeg er nået til i arbejdet med mig selv.

Jeg har fået en kæmpe værktøjskasse forærende, og har undervejs i sessionen fået prøvet dem alle af, sådan at de ligger klar til mig, og jeg kan trække dem frem og bruge dem som en nem og helt naturlig ting, når jeg opdager stort eller småt i min hverdag, som jeg gerne vil give opmærksomhed eller ændre.

Jeg valgte at gå til Smillah, fordi hun hviler i sig selv, er favnende og rummelig, taler om andre og sig selv på en virkelig anerkendende og kærlig måde - og samtidig ikke er bleg for at ‘skubbe’, udfordre, stille de svære spørgsmål. Enormt inspirerende person, som er personlig og vedkommende i sin coaching.

Alle mine varmeste anbefalinger af Smillah!

Jakob

- Politimand

Jeg har haft fornøjelsen af Smillahs vindende væsen i flere sessions. Hun har en naturlig, autentisk og kærlig væremåde, som danner et rummeligt åndehul, hvor det at lægge sit inderste frem bliver let og trygt.

Smillah er fænomenal til at stille de rigtige spørgsmål, give plads til refleksion og tålmodigt lytte, mens man selv finder frem til svaret. Hun stiller ofte spørgsmål, som er helt ude af umiddelbar kontekst, hvilket har været med til at give mig muligheden for at se min situation fra en anden vinkel.

Smillah er rummelig, har en dejlig energi og er et trygt valg. Hun er et skønt menneske.

Brancheforeninger


Psykoterapeut er ikke en beskyttet titel, hvilket betyder, at alle uanset uddannelse og faglig baggrund kan kalde sig psykoterapeut. Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforening og Foreningen af Danske Psykoterapeuter. Det er din garanti for, at jeg har kompetencerne til at give dig den rigtige hjælp og behandling samt efterlever krav om tavshedspligt og etiske regelsæt udstedt af brancheforeningerne.

Dansk Psykoterapeut Forening logo Foreningen af Danske Psykoterapeuter logo

Blog


Spejl med teksten: Hvis du ønsker at finde den ene person, som kan ændre dit liv, så gå ud og kig i spejlet
13. januar 2020

Lever du dit drømmeliv? 🌟

Lad mig lige stille et spørgsmål mere. Hvem har ansvaret for dit liv? 🤷🏼‍♀️
Jamen, det har jeg da selv, svarer du måske.
Godt, så kom vi så langt. Så vil jeg bede dig om at reflektere et øjeblik, om dit liv er præcis, som du ønsker.
Har du det job, du ønsker?
Har du det parforhold, du ønsker?
Bor du der, hvor du ønsker?
Har du den krop, du ønsker dig?
Spiser du så sundt, som du ønsker dig?
Har du det forhold til andre mennesker, som du ønsker?
Osv., osv.
At indrømme og blive bevidst om, at der er områder i vores liv, vi ikke er helt tilfredse med, er første skridt på vejen til at blive det.
Når jeg så opdager, der er et sted i mit liv, hvor jeg ikke er helt tilfreds, hvad gør jeg så❓
Problemet er, at rigtig mange mennesker gør INGENTING 😳
I hvert fald ikke noget, som rykker noget. Hvis andre spørger, hvordan det går, og vi er trætte af chefen, kæresten, vores krop etc., så kan det være, vi falder i brokkefælden og giver ham, hende eller den hele armen 😤
For det føles så rart lige at få luft. Og mærke vi ikke er alene om at have udfordringer i livet.
Men hvordan ville det være at turde at se dine udfordringer i øjnene og rent faktisk gøre noget ved dem? Hvem ved, hvor tilfreds du så kunne blive med livet? 💫

En simpel tre-trins-raket til udfordringer i livet er nedenstående:
1️⃣ Hvad kan jeg selv gøre noget ved?
2️⃣ Hvad kan jeg bede om hjælp til?
3️⃣ Hvad er jeg nødt til at acceptere lige nu?

Én ting er helt sikker! Du er aldrig alene om at have udfordringer i livet. Det er et grundlæggende livsvilkår, og det er med til at modne os og tage os til næste niveau i vores udvikling.
Har du brug for hjælp til dine udfordringer, så ring til mig på tlf. 2714 5778 for en uforpligtende snak om, hvordan jeg kan hjælpe dig 🙏🏼❤️

Lilla kode med hvid tekst: Hvordan installerer man kærlighed?
15. februar 2020

En sød lille historie om teknisk support, og det at installere kærlighed ♡

Teknisk Support:
- Godaften, hvad kan jeg hjælpe med?

Kunde:
- Efter moden overvejelse, har jeg besluttet mig for at installere Kærlighed. Kan du guide mig gennem processen?

Teknisk Support:
- Ja, så gerne. Er du klar til af begynde?

Kunde:
- Ja, jeg tror jeg er klar. Hvad gør jeg?

Teknisk Support:
- Det første trin består i at åbne dit hjerte. Har du lokaliseret dit hjerte?

Kunde:
- Ja, men der er adskillige andre programmer, der kører nu. Er det i orden at installere Kærlighed, mens de kører?

Teknisk Support:
- Hvilke programmer har du kørende?

Kunde:
- Lad mig se. Jeg har Fortidens Smerte, Lavt Selvværd, Nag, Bitterhed og Vrede kørende lige nu.

Teknisk Support:
- Intet problem, Kærlighed vil gradvist slette Fortidens Smerte fra dit nuværende operativsystem. Det vil måske blive liggende i din permanente hukommelse, og det vil ikke længere forstyrre andre programmer. Kærlighed vil gradvist overskrive Lavt Selvværd med et af dets egne moduler kaldet Højt Selvværd. Men du bliver nødt til at slukke helt for Nag, Bitterhed og Vrede. De programmer forhindrer, at Kærlighed kan installeres korrekt. Kan du afbryde disse programmer?

Kunde:
- Jeg ved ikke hvordan, man afbryder dem. Kan du forklare mig hvordan?

Teknisk Support:
- Med fornøjelse. Gå ud i startmenuen og aktiver Tilgivelse. Gør det så mange gange som nødvendigt, indtil Nag, Bitterhed og Vrede er totalt slettet fra dit system.

Kunde:
- OK, det er gjort! Kærlighed er begyndt at installere sig selv. Er det normalt?

Teknisk Support:
- Ja, men husk, at du kun har installeret basisprogrammet. Du er nødt til at forbinde dig med andre Hjerter for at få fat i opgraderingerne.

Kunde:
- Ups! Jeg har en fejlmeddelelse allerede. Den siger: “Fejl - Program kører ikke på eksterne komponenter." Hvad skal jeg gøre?

Teknisk Support:
- Tag det roligt. Det betyder, at Kærligheds programmet er sat op til at køre på interne Hjerter, og det er endnu ikke blevet kørt på dit eget hjerte. I ikke-tekniske termer, betyder det blot, at du er nødt til at elske dig selv, før du kan elske andre.

Kunde:
- Så hvad skal jeg gøre?

Teknisk Support:
- Vælg Selvaccept i rullemenuen og klik på de følgende filer: Tilgiv-selvet, Indse Dit Værd og Anerkend Dine Begrænsninger.

Kunde:
- OK, det er gjort.

Teknisk Support:
- Kopier dem nu til mappen "Mit Hjerte". Systemet vil overskrive alle konfliktende filer og begynde at reparere defekte programmer. Du skal også delete Selvkritik fra alle mapper og tømme papirkurven for at sikre, at det er helt væk og aldrig kommer tilbage.

Kunde:
- Forstået. Men hvad sker der? Mit Hjerte er fyldt op med nye filer. Smil danser på min skærm, og Fred og Tilfredshed kopierer sig selv over hele mit Hjerte. Er det normalt?

Teknisk Support:
- Somme tider. For nogen varer det lidt, men alle opnår det, når tiden er moden. Så Kærlighed er nu installeret og kører. Lige en sidste ting, inden vi afslutter: Kærlighed er Freeware. Husk at give det og dets forskellige moduler til alle, du møder. De vil på skift dele det med andre, og de vil returnere nogle fede moduler tilbage til dig.

Kunde:
- Mange tak for hjælpen!

Teknisk Support: 
- Du er altid velkommen.”

Har du brug for hjælp til omprogrammering? ❤️ Ring evt. for en gratis forsamtale på tlf. 2714 5778. 

Seks hænder som griber om hinanden og teksten: We´re all in this together!
25. marts 2020

Hvordan slipper du frygt og frustration? 🌟❤️

I denne tid oplever jeg, mange let frustreres og bekymres over alt det, der ikke er, som det plejer. Alt det uvisse...

Og ja, det er let at hoppe med på vognen og brokke sig over det ene eller det andet:
Folk, som hamstrer;
økonomisk usikkerhed;
for mange beskeder og krav på aula;
børnene, som ikke gider lave lektier;
jobbet, der skal passes sammen med børnene;
fritidsinteresserne, der ikke kan vedligeholdes;
vennerne, som ikke kan komme på besøg;
ensomheden over at være stavnsbundet til hjemmet oveni den voksende utålmodighed med de andre stakler på samme matrikel;
osv., osv., osv. 😢😡🥶

Men... Hvad nu, hvis dette blot er din chance til at mærke efter i dig, hvor du har brug for at justere i DIT liv? 🌟
Hvad har du brug for i livet for at være rigtig grund-glad?
Denne tid er oplagt til at søge svar inde i dig, for alle de bekymringer og frustrationer, du oplever nu, var også latent i dig, inden denne krise.
Der havde du bare nogle andre mestrings-strategier til at få afløb for din frygt, for din vrede, for din... hvad du oplever at blive overmandet af for tiden. 

Så næste gang du hører dig selv brokke dig over det ene eller det andet, vil jeg opfordre dig til at trække vejret dybt og lytte indad:
- Hvad mærker du lige nu?
- Hvor er der spændinger i dig? Fysisk. Psykisk. Spirituelt.
- Mærk hvordan det opleves uden at give liv til historierne, din hjerne fortæller på repeat.
- Tag kontakt til et fredfyldt sted i dig fx dit hjerte.
- Tillad dig selv at være med det, der er.
- Tal pænt til dig selv, rum dig selv med accept, omsorg og medfølelse.
- Spørg dig selv: Hvad er det selvkærlige at gøre lige nu?
- Spørg dig selv: Hvordan kan jeg bidrage positivt til andre nu?
- Spørg dig selv: Hvad er jeg taknemmelig for?
- Mærk taknemmelighed i hver celle i din krop 🙏🏼☀️

Har du brug for hjælp til ovenstående øvelse for at slippe dine bekymringer og frustrationer, så bare ring til mig på tlf. 2714 5778, så kan jeg sagtens hjælpe dig i telefonen eller online. 

Smillah med grøn kjole på
29. januar 2021

Ved du hvilken dag, det er i dag?

Det er KJOLE-FREDAG 💃🏼

Og hvis du ikke vidste, det er en ting, så ved du det nu 😄

Jeg hørte første gang om begrebet, da jeg for mange år siden som skolelærer fik en ny kollega fra en anden skole. Her havde de indført kjole-fredag for at få luftet alle de lækre kjoler, som hang ubrugte hjemme i skabet, mens mageligheden og trivialiteten på rutinen valgte bukser og t-shirt som dagligdagsuniformen.

Det tog ca. nul sekunder, så var jeg overbevist om konceptets genialitet, og mangen en fredag siden har jeg gjort en ihærdig indsats for at smitte alle omkring mig til også at indføre kjole-fredag. 

I morges greb jeg mig selv i at overveje, om jeg skulle iføre mig kjole eller ej. Dagens program lød nemlig kun på kontorarbejde - ingen klienter og ingen undervisning, så hvem skulle jeg iklæde mig kjole for? Det rappe svar blev: for mig selv ❤️

I denne tid, ikke mindst med endnu en måneds restriktioner, har vi brug for alle de lyspunkter, store som små, livet byder på. Og at lufte en skøøøn velour-kjole med blomsterbånd er bestemt et lyspunkt i mit univers ✨💃🏼✨

Mænd må i øvrigt gerne være med og kan evt. nøjes med en pæn skjorte, hvis deres skab ikke indeholder kjoler, som trænger til at blive luftet.

Så er du med på kjole-fredag næste uge? 😍


Det er min mission at hjælpe andre med at udleve deres fulde potentiale og dermed skabe øget livsglæde!

Smillah Rasmussen
Psykoterapeut & stresscoach

Find vej til Livsglæde - hver dag


LIVSGLÆDE - hver dag

Stammen 1, 9260 Gistrup

smillah@livsglaedehverdag.dk

+45 2714 5778