Terapi, der bringer dig hjem til dig selv

Uanset om du kommer alene eller sammen med en partner, er terapien et sted, hvor du kan give slip på rollen, forventningerne og præstationen. Her handler det ikke om at være “rigtig”, men om at mærke dig selv, forstå dine mønstre og skabe den ro, du længes efter.

Når du mærker, at noget ikke helt føles rigtigt

Du fungerer, men glæden halter. Udadtil ser det fint ud, men indeni føles det tungt, rodet eller fladt. Måske savner du ro. Eller nærvær. Eller bare følelsen af at kunne trække vejret helt ned i maven.

Det kan handle om at stå midt i livet og have mistet retningen. Om relationer, der skurrer. Om gamle mønstre, der bliver ved med at gentage sig. Eller om et parforhold, der ikke længere føles som et fællesskab.

Uanset hvor du står, handler terapien om at finde ind til dig selv igen – og skabe bevægelse, der kan mærkes.

Et trygt rum – alene eller sammen

Terapi hos mig handler ikke om at finde fejl, men om at skabe forståelse.
Forståelse for dig selv, for hinanden – og for det, der sker imellem jer, hvis det er parterapi.

Individuel terapi

Når du kommer alene, arbejder vi med de mønstre, tanker og følelser, der holder dig fast. Jeg hjælper dig med at forstå, hvorfor du reagerer, som du gør, og hvordan du kan handle anderledes.

Terapi kan hjælpe dig til at:

  • finde ro og retning

  • slippe tankemylder og uro

  • forstå og ændre gamle mønstre

  • stå stærkere i dig selv og dine relationer

Terapi er en investering i dit velbefindende – et rum, hvor du kan lande, mærke og genfinde glæden i at være dig.

Parterapi

Parterapi handler ikke om at finde ud af, hvem der har ret. Det handler om at genskabe kontakt, forståelse og finde fælles fodfæste.

I samtalerne arbejder vi med at:

  • få øje på de mønstre, I gentager

  • forstå, hvad der ligger bag reaktionerne

  • skabe tryghed, nærvær og tillid

Når kommunikationen bliver tryg, kan I igen høre, hvad den anden egentlig siger – og mærke, at I står på samme hold.

Parterapi kan give jer en ny måde at være sammen på. Ikke ved at begynde forfra, men ved at finde hinanden der, hvor I er nu.

Det siger andre

De fleste, jeg arbejder med, har styr på livet, men længes efter at mærke mere ro, retning og livsglæde i hverdagen.
Her fortæller nogle af dem, hvordan det føltes at tage det første skridt.

“Smillah kombinerer en sjælden faglig skarphed med dyb menneskelig forståelse. Hun er omsorgsfuld og tryghedsskabende, men samtidig ærlig nok til at se direkte ind i de mønstre, der holder én fast. Det skaber reel udvikling. 

Smillah har ikke kun hjulpet mig personligt gennem store udviklingsprocesser, men har også styrket mit parforhold gennem parterapi, hvor hendes indsigt i relationer og menneskelig adfærd har gjort en kæmpe forskel. “

– Misti

“Smillah er fænomenal til at stille de rigtige spørgsmål. Hun har en naturlig, autentisk og kærlig væremåde, som danner et rummeligt åndehul, hvor det at lægge sit inderste frem bliver let og trygt. Smillah giver plads til refleksion og hjælper én med at se sin situation fra nye vinkler. Det føles både trygt og udviklende.”

– Jakob

“Vi havde tidligere prøvet både psykolog og andre forløb uden at flytte os. Hos Smillah oplevede vi begge at blive set, hørt og mødt – både som individuelle mennesker og som par. Hun skabte et trygt rum, hvor vi begge turde være ærlige, samtidig med at hun hjalp os med at få øje på de mønstre og forsvarsmekanismer, der stod i vejen for kontakten mellem os. Vi har lært at blive ‘os mod problemet’ i stedet for at modarbejde hinanden. Vi kommunikerer mere respektfuldt, forstår hinandens sår bedre og har fundet tilbage til kærligheden.”

– Anya & Gert, parterapi (online)

“Jeg var bekymret for, om online terapi ville føles upersonligt, men jeg følte mig lige så set, hørt og mødt som ved fysiske samtaler. Samtidig gav det en ro at kunne blive siddende hjemme og arbejde videre med mine indsigter bagefter.”

– Pernille

“Smillah er nysgerrig, blid og samtidig en terapeut der tør melde ind som menneske og give kærligt modspil. Hun kombinerer høj faglighed og mange års erfaring med et stort hjerte og en fantastisk indlevelse.”

– Gitte

“Smillah har været en fast sparringspartner for mig gennem flere år. I starten face to face og nu online, da vi geografisk er langt fra hinanden. Uanset formatet er min energi altid løftet efter vores møder. Smillah besidder en sjælden kombination af laserblik og hjertevarme. Hun fornemmer knivskarpt, hvor du står, og hun rummer alt, hvad du er og kommer med på så ægte vis, at det kan mærkes og gør en forskel. Mine allervarmeste anbefalinger.”

– Sara

“Jeg følte mig mødt uden fordømmelse. Gennem refleksion og indsigter blev den fastlåsthed, jeg kom med, forløst, og jeg kunne igen tage ansvar for mit liv.”

– Sanne

Mit arbejde handler ikke om at lave dig om, men om at hjælpe dig med at finde hjem til dig selv.

Jeg hedder Smillah, og jeg er psykoterapeut. Jeg arbejder med mennesker, der har styr på livet, men som mærker, at glæden og meningen mangler.

Min tilgang er rolig, nysgerrig og respektfuld. Jeg tror ikke på hurtige løsninger – men på det ærlige møde, hvor du får plads til at være, præcis som du er.

Mit arbejde handler ikke om at lave dig om, men om at hjælpe dig med at finde hjem til dig selv.

Jeg hedder Smillah, og jeg er psykoterapeut. Jeg arbejder med mennesker, der har styr på livet, men som mærker, at glæden og meningen mangler.

Min tilgang er rolig, nysgerrig og respektfuld. Jeg tror ikke på hurtige løsninger – men på det ærlige møde, hvor du får plads til at være, præcis som du er.

Terapi handler ikke om at få flere råd

Det handler om at forstå de mønstre, reaktioner og overbevisninger, der påvirker dit liv – og skabe mulighed for forandring. En indledende samtale giver os mulighed for at afklare, hvad du ønsker hjælp til, og om et terapeutisk forløb hos mig vil være meningsfuldt for dig.